Skift
Vores liv består af en lang række begivenheder - der en efter en - bringer os igennem tilværelsen. En række af ”opgaver” der afløser hinanden i én lang køre: Jeg skriver en email. Jeg handler ind. Jeg henter børn...
Bemærker vi dét øjeblik der rent faktisk er imellem to begivenheder?
Når jeg har trykket send på seneste email og nu skal vende mig mod en kollega for at afklare et spørgsmål, så er jeg oftest helt ubevidst om, at jeg mentalt og energimæssigt allerede var igang med samtalen inden jeg rent faktisk ramte tasten der sendte emailen afsted.
Andre gange hænger jeg fast mentalt og energimæssigt i en nys overstået opgave - måske fordi resultatet ikke blev som forventet - og jeg er udfordret på at være nærværende i den næste opgave jeg er gået igang med.
Jeg opdagede ikke at der var et skift: Et øjeblik hvor min verden forandrede sig fra at handle om én begivenhed, til at handle om en anden. Et øjeblik hvor jeg stod i et begivenhedsløst rum, med mulighed for at re-orientere mig mod verden - for at genopdage mig selv i relation til verden.
Det rette øjeblik
De gamle grækere opererede med to tidsbegreber: Chronos og Kairos.
Chronos er den fremadskridende tid, der sekund for sekund fører os fremad igennem livet. Kairos er det gunstige tidspunkt.
Chronos handler om kvantitet. Kairos handler om kvalitet.
Søren Kierkegaard udtrykte Kairos som dét øjeblik ”..hvor evigheden berører tiden..” Her er forbindelsen til den dybere mening i livet stærk og vores handlinger kan få ekstra vægt.
I dag kalder vi det timing. Uanset om det afklare et spørgsmål, så er jeg oftest helt
I dag kalder vi det timing. Uanset om det
er leveringen af pointen i en vittighed, en aflevering på fodboldbanen, eller tidspunktet for en ny produktlancering, så genkender vi det når timing’en er god, og beundrer ofte de mennesker der handlede på dette rette tidspunkt.
Selvom vi nok fornemmer at timing som fænomen har forbindelse med noget dybere end bare et opportunt tidspunkt (det føles tit magisk at overvære en perfekt timet handling), så opsøger vi ofte timing fra Chronos’ domæne. Vi forsøger at forudse det rigtige tidspunkt.
For de gamle grækere, var Kairos en separat dimension. Det var gudernes domæne. Grækerne søgte ikke i Chronos for at finde skæringspunktet med Kairos. De forbandt sig med Kairos, for at opdage skæringspunktet med Chronos. De afventede at det rette tidspunkt åbenbarede sig.
Den rette person
I vores moderne dagligdag, der udspiller sig som en tabt kamp for at følge med i den store mængde af begivenheder der konstant vælter os i møde, virker idéen om at afvente det rette tidspunkt oftest urealistisk.
Ligeledes er idéen om at forudse det rette tidspunkt uholdbar. Det opportune tidspunkt passerer os ofte forbi, fordi vi er permanent fremadskuende og sjældent har kapacitet til at overskue det hele både nu og frem i tiden.
Som John Lennon synger i Beautiful Boy: ”Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.”
I stedet for at forsøge at ramme det rette tidspunkt, så kan vi forsøge at møde op som den rette person: Den mest opmærksomme og nærværende udgave af mig selv.
Når jeg ikke opdager skiftet, hvor min verden forandrer sig fra ”sende email” til ”tale med kollega”, så risikerer jeg nemt at min indstilling til situationen hele tiden er ude af sync. Som at skifte gear - for tidlig eller for sent - ude af takt med at hældningen på ruten ændrer sig.
Min opmærksomhed er forskudt i forhold til den begivenhed jeg står i.
Hvis jeg derimod er opmærksom på skiftet, som et øjeblik hvor jeg kan vende tilbage til fornemmelsen af mig – mentalt, følelsesmæssigt og sanseligt – så kan jeg vende mig mod næste begivenhed med mere opmærksomhed og nærvær, og vil nemmere kunne finde frem til den rette indstilling og navigere succesfuldt igennem.
Således nulstiller jeg løbende min energi. Jeg gearer ned og lader ”motoren” gå i tomgang for en stund. Jeg undgår dermed konstant at belaste mit system og samler nemmere min energi op imod næste begivenhed.
Skiftet behøver ikke være en decideret pause. Vi behøver egentligt ikke mere end et øjeblik for at forbinde os tilbage til os selv. Det kan dog være en hjælp i starten at tage pauser i brug, for at finde tid til at udforske skiftets potentiale.
I en verden hvor vi ikke har tid til at afvente det gunstige øjeblik, der har vi mulighed for at hidkalde vores egen indre evighed til at berøre tiden – og andre mennesker.
Tilhørende øvelse: Indåndings-impulsen