Klar - Parat - Start
Enhver præstation består af forskellige faser, der gradvist leder frem til det afgørende øjeblik. To indlysende faser er forberedelsen og selve præstationen, men hvis du vil præstere optimalt skal du mestre samlingsfaserne, der ligger imellem de to.
De er tydelige i minutterne inden startskuddet lyder til et kapløb. En official fortæller løberne præcis hvor i forløbet de bør befinde sig med ordene: Klar, parat, start. Det er her løberne samler og koncentrerer deres energi, så de er klar til at præstere når startskuddet lyder.
Løbernes samlingsfaser
Mens de venter på klar-signalet, bruger de tiden på åndedrættet og afspænding af kroppen. Dybe vejrtrækninger trækker optimal energi ind i kroppen. Den sukkende udånding afbalancerer nervesystemet så kroppen ikke brænder unødig energi af. De bevæger kroppen med store, bløde bevægelser for at slippe spændinger. Løberne er aktive med at holde igen, indtil der er brug for kraftudladningen.
Ved klar-signalet finder løberne ned i startpositionen med en rolig præcision, så de får det bedste afsæt.
Her sker det mest afgørende: Deres vejrtrækning falder til ro og kroppen bliver helt stille. De sænker hovedet, vender blikket indad, og lukker omverden ude.
Ved parat-signalet kommer løberne op og står på spring, men kroppen er stadig stille og vejrtrækningen er rolig. Denne indre blødhed er forudsætningen for maksimal kraftoverførsel når startskuddet lyder. Blikket er stadigt vendt indad.
Startskuddet lyder og løberne eksploderer fremad. Ofte løber de forbavsende mange meter inden de løfter overkroppen op mod lodret og hæver hovedet, så de kan orientere sig på banen.
Selv efter at præstationen er gået i gang bevarer de den indre opmærksomhed.
Denne korte video viser tydeligt samlingsfaserne for en gruppe løbere på atletikbanen. Brug den som inspiration til at sanse kroppens indstilling i de forskellige samlingsfaser som beskrevet ovenfor. Så får du hurtigt en fornemmelse for de forskellige faser, og af hvordan din indre tilstand skifter undervejs.
Det handler om energi
Vi kan lære meget af løbernes udnyttelse af samlingsfaser. I vores daglige liv – i minutterne op til et møde, en præsentation eller optræden – er der sjældent så klare rammer til at hjælpe os med at fokusere og komme godt fra start. Ved præstationer hvor det er viden, kreativitet, formidling og samarbejde der er i højsædet, er den måde hvorpå vi opbygger og samler vores energi i kroppen, også af afgørende betydning for udfaldet.
Den første fejl vi ofte begår, er at bekæmpe den naturlige følelse af usikkerhed og nervøsitet med kontrol. F.eks. ved mentalt lige at gå det igennem en sidste gang – i sidste øjeblik.
Nervøsitet er en af de mest misforstået følelser vi besidder. Udfaldet af enhver præstation er per definition usikkert. Nervøsitet er den naturlige og bedste reaktion at have.
Nervøsitetens natur er åbenhed, flow og blødhed. Det sitrer i kroppen, fordi energien flyder friere. Det er godt, fordi så kan vi hurtigere reagere.
Kroppen føles kraftløs og mellemgulvet ”blafrer”, fordi vores sanser er skærpede. Det er godt, fordi så mærker vi tydeligere de impulser – både indefra og udefra – der rammer os. Det gør os bedre i stand til at opfatte behovet i situationen og respondere behørigt.
Hvis vi bekæmper nervøsiteten ved at ”få styr på sagerne”, så trækker vi energi ud af kroppen og afskærer os fra at mærke hvad der foregår.
Mange oplever at de spænder i kroppen når de er nervøse og måske endda får angstanfald der kan være overvældende. Det er ikke nervøsiteten der skaber det. Det er en indre reaktion på nervøsitet. Hvis det er tilfældet skal angsten selvfølgelig bearbejdes før man kan udnytte samlingsfaserne som her beskrevet.
Samlingsfaserne for enhver præstation
Vente-fasen
5-10 min. før præstationen
Ligesom løberne skal vi benytte den indledende fase til at opbygge energi i kroppen gennem det dybe, sukkende åndedræt. Vi kan skabe mere flow med store, bløde bevægelser. Afhængig af situationen kan et suk godt være helt stille og lydløst, og man kan blive blød i sine bevægelser, selvom de er små og begrænsede.
Klar
1-3 min. før præstationen
Tiden til at opbygge energi er overstået. Nu handler det om at skabe ro i organismen.
Hvis vi har omfavnet vores nervøsitet i stedet for at bekæmpe den, så falder vi automatisk mere til ro. Nervøsiteten forsvinder ikke, men den fylder mindre.
Lad åndedrættet blive blødt, men stadig med en klar fornemmelse af et stille og lydløst suk. Sans kroppen indefra. Sænk hovedet og evt. luk øjnene. Vend blikket indad.
Det handler om ikke at se fremad mod præstationen endnu. Jo længere vi kan vente med at blive ”fanget” af fremtiden, jo mere energi og opmærksomhed har vi til vores rådighed når vi skal præstere.
Parat
30 sek. før præstationen
Denne fase er måske den vanskeligste at omsætte til praksis. Det er det øjeblik, det tager at gå op på scenen, eller det moment hvor der bliver sagt: ”Lad os begynde mødet”.
Det handler om at ”stå på spring”. Om du går, står eller sidder, så forestil dig, at dit hoved er en ballon der stiger til vejrs og blidt strækker din rygsøjle. Det er en blød fornemmelse – ikke et kraftfuldt stræk.
Hovedet og blikket er stadig lidt sænket. Lad åndedrættet falde ind i en rytme hvor længden på indåndingen og udåndingen er lige lange. Dét åndedræt hjælper os med at fokusere, men uden at afskære os fra vores opmærksomhed. Sans hvordan bryst og bug bevæger sig i takt med åndedrættet. Så bliver du stadig ikke fanget af fremtiden, selvom den er her om et øjeblik.
Start
Ved enhver præstation hvor vi skal tale til andre, vil det nok være akavet at sige den første sætning med hovedet bøjet. Konventionen fordrer, at vi kigger op på tilhørerne.
Vi kan dog stadig (med lidt øvelse) koncentrere os mest om vores egen krop og indre tilstand, selvom vi har øjenkontakt med tilhørerne. Sans dine hænder eller fødder. Det er gode ankerpunkter for din opmærksomhed.
Lad dit åndedræt passe sig selv.
Som løberne der kun gradvist løfter hovedet og kigger frem på banen, så skal vi også kun gradvist udvide vores opmærksomhed fra vores indre tilstand og ud på tilhørerne i lokalet.
Så sikrer vi os, at vi får hele os selv – og dermed alle vores ressourcer – med ud i præstationen. Det er kroppen og sanserne det handler om. Det er enkelt – men måske uvant.
Hvis du på et tidspunkt bliver presset, mister tråden eller overblikket, så stå og ti stille et øjeblik. Sans dit kropslige ankerpunkt og vend tilbage til det bløde suk. 2-3 åndedrag.
God præstation!